Kategoriarkiv: Info fra foreningen

* Indkaldelse til Generalforsamling 13. august 2022

INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING I MILJØFORENINGEN REN NEKSELØ BUGT
13. august 2022, kl 14:00 i Fårevejle Hallen, Kalundborgvej 19, 4540 Fårevejle.

På generalforsamlingen vil formandens beretning indeholde informationer omkring de 3 hovedsager foreningen har været aktive omkring.

  1. Odsherred/Holbæk kommuners Fælles Spildevands Projekt
  2. Ulovlig udledning i Nekselø Bugt – via N-kanal.
  3. Badevandsforbud – Kildeopsporing.

For de 2 første punkter har udviklingen været rigtig positiv. Ikke mindst med baggrund i foreningens arbejde. (Detaljer i Formandens beretning på Generalforsamlingen)
Omkring Badevandsforhold har bestyrelsen 2021/22 haft forberedende aktiviteter og for nylig haft møde med relevante personer i Odsherred Kommune.
Kommunen er positive overfor Ren Nekselø Bugts påtænkte projekt – til hvilke foreningen vil iværksætte ansøgninger omkring økonomiske midler – og samtidig opfordre medlemmer til at deltage i aktiviteterne.
Så mød op på generalforsamlingen – lyt og deltag i debatten og planerne!!

DAGSORDEN IFØLGE VEDTÆGTERNE:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Foreningens regnskab
4. Indkomne forslag
5. Budget og forslag til kontingent for det kommende år.
6. Valg til bestyrelsen
7. Valg af suppleant(er)
8. Valg af revisor
9. Eventuelt

Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 2 uger inden generalforsamlingen. (Til foreningens e-mail-adresse info@rennekselobugt.dk )
Af hensyn til opdækning for dette førstegangsarrangement – beder vi venligst om deltager tilkendegivelse på foreningens e-mail: info@rennekselobugt.dk eller ved at skrive i ”kommentar-feltet” i Generalforsamling indkaldelsen på Facebook.

De bedste hilsner

Bestyrelsen
Miljøforeningen Ren Nekselø Bugt

* Rigtig god uge for miljøet!

Blokering af yderligere udledning af kvælstofmængder fra Dragskanalen.
Den krævede sluse i N-kanalen er nu under etablering!

En rigtig god uge!!
Rambøll rapporten understøtter REN NEKSELØ BUGT’s vurderinger og bekymringer!
Den meget optimistiske løsning med udledning i strandkanten er taget af bordet.

RNB vil fortsat holde skarpt øje med projektet, da det sandsynligvis efter KV21 vil dukke op i en ny form. Der er fortsat massivt pres fra Holbæk til at finde en løsning.

* REN NEKSELØ BUGT og Danmarks Naturfredningsforening i Odsherred mødtes 12. september

Miljøforeningen REN NEKSELØ BUGT og Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i Odsherred – afholdt søndag den 12. september et koordinationsmøde, hvor der var enighed om, at samarbejde omkring de 3 hovedsager der pt. er aktive:

  • Fælles spildevandsprojekt Odsherred- og Holbæk kommuner
  • Ulovlig udledning mod Nekselø Bugt mm.
  • Badevandsforureninger – Årsager/Kildeopsporing

Der er stor enighed om, at denne gruppering og samarbejde omkring ovenstående sager fremover vil være med til at løfte indsatsen omkring det store arbejde, der nødvendigvis spejler sig i horisonten.

  • Vedr. Spildevandsprojektet forventes den længe ventede Rambøll rapport nu at ligge tilgængelig November 2021.
  • Udledning mod Nekselø Bugt forventes i nærmeste fremtid stoppet med opførelse af sluse.
  • Det “nye” punkt omkring årsager til Badevandsforureninger – forventer vi et samarbejde med Odsherred Kommune omkring. Vi har under alle omstændigheder lagt op til dette.

Ren Nekselø Bugt – har nyligt søgt aktindsigt på alle 3 delområder, og har modtaget et meget omfattende materiale fra Kommunen. Den samlede nye gruppering får naturligvis adgang til dette.

 

* Foreningen modtager 10.000 kr. i gave fra medlem!

Foreningen REN NEKSELØ BUGT oplever ikke blot fortsat rigtig flot medlemstilgang.

Vi har i går modtaget en generøs gave på 10.000 kr. fra et foreningsmedlem og sommerhusejer, som ønsker at være anonym. (Foreningens bestyrelse har dog kendskab til giver)

Der skal herfra lyde et KÆMPE tak for beløbet og den anerkendelse, vi føler, der ligger i bidraget.
Pengene skal blive anvendt omhyggeligt i foreningens tjeneste og formål.

Som vist på www.rennekselobugt.dk – arbejder vi på 3 hovedområder:

  • Odsherred- og Holbæk kommuners fælles spildevandsprojekt.
  • Forhindring af yderligere forurening af Nekselø Bugt via ny tilladelse til oppumpning i N-kanal.
  • Badevandskvalitet 
    Hvor kommer forureningen mere konkret fra?
    Sommerens badeforbud pga. blandt andet E-coli bakterier – har aktiveret foreningen til at gå ind i kildeopsporings problematikken.

* Foreningen runder 500 medlemmer på Facebook gruppen

Gruppen runder 500 medlemmer!!
Tusind tak til jer alle for den store opbakning 👏👏- det betyder meget for gruppens slagkraft og for os der arbejder med det hver dag.
Der er stadig plads til mange flere medlemmer, så del gerne gruppen med jeres venner, i grundejerforeningerne og på andre FB sider.
Husk at i nu også kan følge med på www.rennekselobugt.dk/sager hvor vi inden længe vil lægge vores aktiviteter i den enkelte sager ind.

* Mange indmeldelser i den nyoprettede: Miljøforeningen Ren Nekselø Bugt

Foreningen blev – baseret på Ren Nekselø Bugt-gruppen – formelt registreret medio august 2021.
Vi har den store glæde at opleve en markant interesse for at støtte og være med til at sikre en ordentlig behandling af de naturværdier, som området indeholder.
Tak og velkommen til alle indmeldte, hvor en væsentlig del har ønsket at støtte økonomisk.
Også tak til de Grundejerforeninger som startede med at støtte Ren Nekselø Bugt-gruppen og som nu vil støtte foreningen.
Man kan i øvrigt stadig melde sig ind på www.rennekselobugt.dk/indmeldelse

Der skal bruges mange kræfter i de følgende år.

P.t. arbejdes der på 3 hovedområder:
1. Odsherred-Holbæk fælles Spildevandsprojekt projekteret med 90.000 husstandes og industriers udledning af renset spildevand, men med risiko for overløb, inderst i Nekselø Bugt.
2. Nuværende overtrædelse af Tilladelse og VVM – ’Tilladelse til ændret afvanding af den inddæmmede del af Lammefjord’ – med udledning af bla. betydelige mængder kvælstof.
Samme sted som ved pkt. 1 – Dragskanalen inderst i Nekselø Bugt.
3. Nyligt Badeforbud i Odsherred – fører til kommende aktiviteter for opsporing af kilder. (Forebyggende aktivitet og forhåbentlig i samarbejde med kommunen)
Foreningen vil derfor tilkendegive, at hvis der i medlemsskaren er fagfolk og/eller ildsjæle, som vil give en ’hånd’ med i arbejdet – tager vi imod dette med åbne arme.
Send os blot en tilkendegivelse på info@rennekselobugt.dk og vi vil kontakte dig for nærmere aftale.