Miljøforeningen REN NEKSELØ BUGT og Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i Odsherred – afholdt søndag den 12. september et koordinationsmøde, hvor der var enighed om, at samarbejde omkring de 3 hovedsager der pt. er aktive:
- Fælles spildevandsprojekt Odsherred- og Holbæk kommuner
- Ulovlig udledning mod Nekselø Bugt mm.
- Badevandsforureninger – Årsager/Kildeopsporing
Der er stor enighed om, at denne gruppering og samarbejde omkring ovenstående sager fremover vil være med til at løfte indsatsen omkring det store arbejde, der nødvendigvis spejler sig i horisonten.
- Vedr. Spildevandsprojektet forventes den længe ventede Rambøll rapport nu at ligge tilgængelig November 2021.
- Udledning mod Nekselø Bugt forventes i nærmeste fremtid stoppet med opførelse af sluse.
- Det “nye” punkt omkring årsager til Badevandsforureninger – forventer vi et samarbejde med Odsherred Kommune omkring. Vi har under alle omstændigheder lagt op til dette.
Ren Nekselø Bugt – har nyligt søgt aktindsigt på alle 3 delområder, og har modtaget et meget omfattende materiale fra Kommunen. Den samlede nye gruppering får naturligvis adgang til dette.