Sagen kort fortalt:
Den 19. august 2021 melder Odsherred ud på deres hjemmeside at badning nu frarådes på en række strande i Sejerø- og Nekselø Bugter. (Se opslaget her:
https://www.odsherred.dk/nyheder/badning-fraraades-ved-en-raekke-strande-i-odsherred)
Kommunen skriver videre:
Odsherred Kommune har i samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed besluttet at fraråde badning ved flere strande langs Nekselø bugt og Sejerø bugt.
Der er højt indhold af E. coli og Enterokokker ved flere strande langs kysten Nekselø Bugt og Sejerø Bugt. Forureningen skyldes det voldsomme vejr, og den megen regn. Dræn og vandløb er blevet ’skyllet igennem’, og badevandet har dermed modtaget spildevandspåvirket vand.
Kommunen er af den opfattelse at det er sommerhusområderne uden kloakering der er årsag til problemet.
TV2 skriver endda en historie om det:, hvor Fanny Villadsen, direktør, Odsherred Forsyning også er ude efter sommerhus ejerne.
Uheldigvis viser det sig, at Odsherred kommune overhovedet ikke har nogen som helst dokumentation for, at det faktisk er ukloakerede sommerhuse der er kilden til forureningen. I følge gruppens eksperter er det faktisk højst usandsynligt, at det er tilfældet.
RNB ønsker i denne sag, at vi kommer til bunds i undersøgelserne af hvor den fækale forurening reelt kommer fra, så den med tiden også kan elimineres og ønsker derfor at indlede et samarbejde med kommunen, til gavn for alle.
RNB har formuleret en projektbeskrivelse og både Kommune og Forsyning er positive overfor projektet, men kan ikke give nogen penge eller mandskab. RNB forsøger derfor nu at skaffe anden funding.
Aktiviteter i sagen:
Dato | Aktivitet |
2024.10.01 | Badevandsundersøgelse – fase 1A og 1 B – 2023-2024. Rapport med første fase af badevandsprojekt. |
2023.05.01 | RNB har lavet en projektbeskrivelse til forbedring af varsel, metode og kildesporing. Der bliver for tiden søgt funding til projektet. Læs mere her: Badevandsprojekt – kort beskrivelse 1. maj 2023 |
2021.09.09 | RNB søger aktindsigt i sagen, for dels at forstå hvilken dokumentation kommunen er i besiddelse af og dels at følge hvilke tiltag kommunen reelt gør i forbindelse med kildeopsporing. |